Stofa leverer internet over både coax og fiber. Routeren varierer efter teknologi, men login og WiFi-opsætning er ens. Her er vejen gennem menuerne og de problemer vi oftest retter hos Stofa-kunder.
Login på Stofa-routeren
- Forbind til routeren med kabel eller WiFi.
- Åbn http://192.168.0.1 eller http://192.168.1.1 i browseren.
- Login står på mærkaten på routeren.
- Alternativt: Brug Stofa app eller Mit Stofa på web til at ændre WiFi-navn og kode.
WiFi-indstillinger
I admin finder du WiFi eller Trådløst netværk. Her kan du ændre SSID, adgangskode og kanal for 2,4 GHz og 5 GHz. Mange Stofa-routere har band steering, så enheder selv vælger den bedste frekvens.
Typiske problemer
Internet falder ud
Genstart routeren og tjek kabler. Test med kabel: Virker det stabilt, er problemet WiFi. Falder det også ud med kabel, kan det være signalet ind – kontakt Stofa.
WiFi når ikke alle rum
Routeren står ofte i skab eller ved indgang. Flyt den centralt, eller brug mesh/access points. Se vores guide om dårlig WiFi-dækning.
TV og streaming hakker
På coax deles båndbredden. Brug netværkskabel til TV-boks eller sæt et access point tæt på TV'et.
Egen router og bridge-mode
På fiber kan Stofa-routeren sættes i bridge-mode, så din egen router styrer netværket. På coax kan TV-tunere kræve særlig opsætning. Vi hjælper gerne med at få både internet og TV til at virke efter ændringen.
Vil du have en tekniker til at sætte det op?
Vi kommer hjem til dig på Sjælland, i Vestjylland og i Aarhus-området og sætter router, WiFi og hele hjemmenetværket op – uanset hvilken udbyder du har. Ring på 66 55 22 48 eller bestil et teknikerbesøg.






