Svindel på nettet handler sjældent om at hacke teknikken – det handler om at stresse dig til at handle hurtigt. Kender du mønstret, falder du stort set ikke i. Her er de fire typer, vi oftest støder på hos kunder, og hvad du gør.
1. Phishing-mails
Klassikeren: en mail fra "PostNord", "Skat", "Netflix" eller banken om en pakke, en restskat eller en betaling, der fejlede. Kendetegnene er stort set altid de samme:
- Tidspres – "inden 24 timer", "din konto lukkes i dag".
- Et beløb, der er lige lavt nok til, at du ikke tjekker efter.
- Afsenderadressen matcher ikke virksomheden – kig efter det, der står efter @.
- Linket peger på et domæne, der bare ligner det rigtige.
- Generel tiltale – "Kære kunde" i stedet for dit navn.
Regel: klik aldrig på links i mails om penge. Åbn i stedet appen eller skriv adressen selv.
2. Falske SMS'er (smishing)
Samme opskrift, men kortere og mere effektiv, fordi telefonen viser afsenderen som et navn. Svindlere kan sende under navnet "PostNord" eller "Bank" og lande i samme tråd som de rigtige beskeder. Derfor: vurdér altid indholdet, aldrig afsendernavnet. En pakkeafgift på 19 kr. med link er svindel i stort set 100 procent af tilfældene.
3. MitID-svindel
Den dyreste type. Du får et opkald fra "banken" eller "politiet", der siger, at der er mistænkelige overførsler, og at du skal godkende med MitID for at stoppe dem. I virkeligheden godkender du svindlerens overførsel. Husk:
MitID bruges kun, når du selv har startet handlingen. Får du en MitID-anmodning, du ikke selv har udløst – afvis den, og ring til banken bagefter.
4. Falsk teknisk support
Et opkald på engelsk fra "Microsoft" eller et pop op-vindue med alarmlyd og et telefonnummer: "Din computer er inficeret". De beder dig installere et fjernstyringsprogram, viser dig harmløse Windows-logfiler som "beviser" og forlanger derefter betaling eller adgang til netbank. Microsoft ringer aldrig uopfordret. Lukker pop op'et sig ikke, så luk browseren via Jobliste (Ctrl+Shift+Esc) – klik aldrig i vinduet.
De tre regler, der beskytter dig mod næsten alt
- Jeg giver aldrig fjernadgang til nogen, der selv har kontaktet mig.
- Jeg godkender aldrig med MitID på baggrund af et opkald, en SMS eller en mail.
- Er jeg i tvivl, lægger jeg på og ringer selv – til banken på nummeret bag på kortet, eller til et familiemedlem.
Sikr kontoen, ikke kun computeren
Mailkontoen er nøglen til alt andet: kan nogen læse din mail, kan de nulstille adgangskoder til resten. Slå derfor to-faktor-godkendelse til på mail som det allerførste, brug en adgangskodemanager til unikke kodeord pr. tjeneste, og tjek en gang om året på haveibeenpwned.com, om din mail indgår i kendte datalæk. Hold Windows og browser opdaterede – langt de fleste angreb udnytter huller, der blev lukket for måneder siden.
Hvis skaden er sket
Handl i denne rækkefølge: afbryd internettet på maskinen, ring til banken og spær kort og netbank, skift adgangskode til mail fra en anden enhed, anmeld til politiet på politi.dk, og få maskinen gennemgået, hvis nogen har haft fjernadgang. Har du backup, som beskrevet i vores backup-guide, kan en inficeret maskine sættes helt op på ny uden datatab.
Vi hjælper med oprydningen
Er en maskine blevet fjernstyret, eller er du i tvivl om, hvorvidt der ligger noget tilbage, gennemgår vi maskinen, fjerner fjernstyringsprogrammer, kontrollerer mailregler og videresendelser og hjælper med at sikre konti bagefter.
Skal vi hjælpe med computeren?
Dansk Teknik hjælper med pc, Windows, backup og tryg brug af teknik – hjemme hos dig eller online. Ring på 66 55 22 48, se hjælp til pc-problemer eller book en tekniker.
