Stabilt WiFi i lejlighed og etageejendom – naboer, kanaler og betonvægge

I en etageejendom deler du luften med alle naboerne, og betonvægge og armering dæmper signalet. Derfor opleves lejligheds-WiFi ofte som ustabilt, selvom abonnementet er hurtigt.

1. Flyt routeren ud af entréskabet

Routeren står typisk dér, hvor kablet kommer ind – ofte i et skab i entréen bag en metallåge. Bare det at få den ud af skabet og op i højden giver mærkbar forskel.

2. Ryd op i kanalerne

1. Log ind i routeren (adressen står som regel under den).
2. Sæt 2,4 GHz til kanal 1, 6 eller 11 – aldrig noget imellem.
3. Sæt 5 GHz til automatisk, eller vælg en høj kanal, hvis naboerne fylder de lave.
4. Giv 2,4 og 5 GHz hvert sit navn, hvis ældre udstyr driller.

3. Sæt det vigtige udstyr på kabel

Arbejds-pc, TV, spillekonsol og musikanlæg belaster WiFi'et mest. Et enkelt kabel langs fodpanelet frigør plads til telefoner og tablets. Bruger du lejligheden til musik i flere rum, er kabel eller et ekstra access point stort set altid løsningen på udfald midt i en sang.

4. Tilføj ét access point i den fjerne ende

I lange, smalle lejligheder med betonvægge kan ét ekstra access point i den modsatte ende af boligen løse hele problemet. Vi bruger typisk Ubiquiti/UniFi, som kan sættes diskret op og styres samlet. Se opsætning af netværk.

5. Fælles net i ejendommen?

Bor du i en ejendom med fælles internet, er hastigheden delt. Oplever flere naboer det samme, er det foreningens anlæg, der skal ses på – det hjælper vi foreninger med.

Læs videre: dækning i hele huset og hjælp til dårlig WiFi.

Hvorfor er WiFi i lejligheder sværere end i huse?

I en etageejendom deler du luften med 20-40 andre netværk. Alle sender på de samme få kanaler, og selv om din egen router er ny og hurtig, skal den vente på turen. Dertil kommer betonvægge og etagedæk, der dæmper kraftigt, og et teknikskab i entréen, hvor routeren typisk står længst væk fra stuen. Resultatet er den klassiske oplevelse: fuld hastighed på papiret, hakkende streaming i sofaen.

Trin 1: Vælg den rigtige kanal

1. Åbn en WiFi-analyse-app på telefonen og se, hvilke kanaler naboerne bruger.
2. På 2,4 GHz findes kun tre kanaler, der ikke overlapper: 1, 6 og 11. Vælg den, der er mindst brugt – aldrig noget derimellem.
3. På 5 GHz er der langt flere kanaler. Vælg en høj kanal, hvis naboerne ligger lavt.
4. Sæt kanalbredden til 20 MHz på 2,4 GHz og 80 MHz på 5 GHz – bredere er ikke bedre i tæt bebyggelse.
5. Genstart routeren og mål igen i sofaen, ikke ved routeren.

Trin 2: Flyt routeren ud af entréskabet

Det enkeltstående tiltag, der oftest virker, er at flytte routeren fra teknikskabet ud i lejlighedens midte. Kan den ikke flyttes fysisk, kan du trække et netværkskabel derfra til stuen og sætte routeren eller et access point for enden – kablet kan skjules i en flad kabelskinne langs fodlisten og males over. Boligforeninger accepterer normalt det, hvor de ikke accepterer huller i vægge.

Trin 3: Aflast nettet

• Sæt TV, spillekonsol og arbejds-pc på kabel – de fylder mest, og de flytter sig ikke.
• Sluk WiFi på enheder, der alligevel står i kabel.
• Slå automatiske opdateringer og skybackup til om natten.
• Ryd op i gamle enheder på nettet – printere, gamle telefoner og højttalere, du ikke bruger.

Trin 4: Overvej mesh eller access point

Er lejligheden lang og smal, eller ligger den over to plan, hjælper en ekstra enhed. Vælg mesh, hvis der ikke må trækkes kabel, og placer den anden enhed midtvejs – ikke i det dårlige hjørne. Har du mulighed for kabel, giver et access point på kabel altid det bedste resultat, fordi mesh-enheder ellers bruger halvdelen af båndbredden på at tale med hinanden.

Fælles internet i ejendommen

Mange ejendomme har en fælles internetaftale, hvor hastigheden er rigelig, men hvor det udleverede udstyr er billigt. Her behøver du ikke skifte udbyder – det er ofte nok at sætte din egen router op bag ejendommens udstyr og slå WiFi fra på den gamle boks, så de to ikke forstyrrer hinanden. Vi laver den øvelse ofte og sørger for, at TV-boks og eventuelle telefonitjenester stadig virker bagefter.

Hurtig tjekliste

• Mål i det rum, hvor problemet er – ikke ved routeren.
• Skift kanal, før du køber udstyr.
• Flyt routeren ud af skabet.
• Sæt de faste enheder på kabel.
• Vælg mesh eller access point til sidst – og gerne på kabel.

Fejl vi ofte retter i lejligheder

• To routere, der begge sender WiFi – ejendommens boks og en privat router. De forstyrrer hinanden, og enheder hopper frem og tilbage.
• Repeater sat i det dårligste hjørne, hvor den kun kan gentage et allerede svagt signal.
• Routeren gemt bag TV'et eller i et metalskab i entréen.
• Fast kanal fra 2015, som naboerne siden er flyttet ind på.
• Gæster og smart home på samme net som arbejds-pc – både langsommere og mindre sikkert.

Hvornår er det abonnementet, der er for lille?

Mål hastigheden med kabel direkte i routeren. Får du dér tæt på det, du betaler for, er abonnementet fint, og problemet er dækningen indenfor. Får du markant mindre – for eksempel 60 Mbit på en 300 Mbit-linje – er det linjen eller ejendommens udstyr, og så er det udbyderen eller foreningen, der skal på banen. Den ene måling afgør, om du skal bruge penge på nyt udstyr eller på en snak med udlejer.

Vil du hellere have en tekniker forbi?

Vi kører ud til private, sommerhuse, foreninger og erhverv. Ring på 66 55 22 48 eller bestil et teknikerbesøg – vi kan ofte hjælpe samme dag.