Information Protection mærker og beskytter selve filen. DLP kontrollerer, hvad brugerne må gøre med data. De to forveksles konstant, og det fører til halve implementeringer.
Information Protection: beskyttelsen rejser med filen
Et følsomhedsmærke er metadata plus – potentielt – kryptering. Når et dokument mærkes Strengt fortroligt med kryptering, indlejres rettighederne i selve filen. Sendes den til en privat Gmail, kan modtageren ikke åbne den. Kopieres den til en USB-nøgle og hjem på en privat pc, kan den stadig ikke åbnes.
Det er den eneste beskyttelsesform, der virker, efter at data har forladt jeres kontrol. Til gengæld gør den ikke noget for at forhindre, at filen sendes afsted.
DLP: kontrol over handlingen
En DLP-politik griber ind i øjeblikket. Brugeren skriver en mail med 200 CPR-numre til en ekstern adresse, og politikken blokerer afsendelsen med en forklaring. Eller den advarer og logger. Eller den kræver en forretningsmæssig begrundelse.
DLP virker, mens data er inden for jeres kontrol – i Exchange, SharePoint, OneDrive, Teams og på onboardede endpoints. Den følger ikke med filen ud i verden.
Derfor har man brug for begge
| Scenarie | Information Protection | DLP |
|---|---|---|
| Mail med CPR til ekstern | Krypterer indholdet | Blokerer afsendelsen |
| Fil kopieret til USB | Kan ikke åbnes | Kopieringen blokeres |
| Deling via anonymt link | Kræver godkendt bruger | Linket kan slet ikke oprettes |
| Indsæt i ekstern AI-tjeneste | Ingen effekt på tekst | Endpoint DLP blokerer |
Den vigtigste sammenhæng
Den mest robuste DLP-betingelse er ikke "indeholder et mønster" men "har et bestemt label". Når mærkningen er på plads, kan politikkerne skrives simpelt og præcist, og de fanger også de dokumenter, hvor mønstergenkendelsen ville have fejlet.
Derfor bygger vi altid begge dele i samme forløb – se Purview DLP og Information Protection eller kom i gang med compliance-portalen på 30 minutter.
