Fibernet og internet i København

København er det sted i landet, hvor fiberen er tættest på – og hvor wifi alligevel driller mest. Forklaringen er tætheden: i en almindelig opgang på Nørrebro eller Amager ser din telefon 25-40 andre netværk, og lejlighederne er bygget med tykke, ældre mure, hvor fiberudtaget sidder i entreen eller i bryggerset i den ene ende. Forbindelsen ind i huset fejler sjældent noget. Det gør de sidste ti meter.

Her er, hvad vi rent faktisk møder på københavnske adresser: hvilket net der ligger i din ejendom, hvad der sker på installationsdagen, hvorfor hastigheden falder om aftenen, og hvordan man får dækning hele vejen ud i en lang lejlighed uden at bore i bevaringsværdige paneler.

Hvilket net ligger der på din adresse i København?

Fiber er udbredt i det meste af kommunen. Fysikken er oftest TDC Nets, og ovenpå den sælger blandt andre YouSee, Hiper, Fastspeed, CBB og Fullrate abonnementer. I nyere byggeri på Islands Brygge, i Ørestad, Nordhavn og Sydhavn er fiber trukket ind fra start, tit med et datastik i hver bolig. I ældre ejendomme afhænger det af, om foreningen har sagt ja til indføring – og det gør mange, men ikke alle.

Coax – det gamle kabel-tv-net – dækker stadig store dele af brokvartererne, Valby, Vanløse og Nordvest, og leveres af YouSee. Det kan sagtens levere 1000 Mbit ned, men upload er lav: får du tilbudt 1000/100 eller 500/50, sidder du på coax, ikke fiber. Det mærkes, når flere i husstanden er på videomøde samtidig, eller når store filer skal op i skyen.

Fælles anlæg er den tredje – og i København meget almindelige – situation. Andels- og ejerforeninger har ofte en samlet aftale, hvor internet og tv følger med boligafgiften. Så er det foreningens aftale, ikke dit valg, der sætter hastigheden, og routeren i din lejlighed kan være en enhed, du ikke selv må skifte. Spørg bestyrelsen, før du bestiller udstyr – vi har flere gange stået i en lejlighed med en nyindkøbt router, som husets anlæg ikke ville acceptere.

Bor du til leje, gælder det samme: det er ejendommens føringsveje, der sætter grænsen. Slå din adresse op hos to-tre udbydere, og se om der tilbydes symmetriske hastigheder – det er den hurtigste indikator på, om der ligger ægte fiber i opgangen.

Sådan foregår en fiberinstallation – og hvad du selv skal huske

Ligger fiberen allerede i ejendommens kælder, er der kun tale om en stikledning op til lejligheden, og der går typisk 1-3 uger fra bestilling til besøg. Skal ejendommen have fiber ind for første gang, skal foreningen først godkende det, og så skal der graves i fortov eller gård – regn med 2-4 måneder. I fredede og bevaringsværdige ejendomme skal føringsvejen ofte aftales konkret med bestyrelsen, inden der bores noget som helst.

Selve besøget

• Fiberen termineres i en fiberboks (ONT) – typisk en Genexis- eller Nokia-boks på størrelse med en bog. I lejligheder placeres den oftest, hvor kablet kommer ind: i entreen, i bryggerset eller i et skab ved hoveddøren.
• Fra fiberboksen går et almindeligt netværkskabel til routeren. Placeringen afgør resten: står routeren i entreen bag en skabslåge, skal signalet igennem to tykke mure, før det når soveværelset i den anden ende af en klassisk 3-værelses.
• Teknikeren måler lyset på fiberen og tjekker, at forbindelsen står op. Han sætter som hovedregel ikke wifi, tv-bokse, printere eller smart home op.

Bed derfor om at få ført et netværkskabel videre ind i lejligheden samme dag – langs fodpanelet, i et eksisterende rør eller i en kabelkanal i panelets farve. Det er langt billigere end at gøre det bagefter, og det er forskellen på ét access point midt i boligen og fire år med en forstærker, der aldrig helt virker.

Er dagen overstået, og står du med en æske, en tv-boks og en håndfuld enheder, der skal på nettet, kommer vi gerne ud og sætter netværket, tv'et og pc'en op – uanset om du har YouSee, Hiper, Fastspeed eller foreningens fælles aftale, og uanset hvilket udstyr der allerede står i lejligheden.

Hastigheden matcher ikke abonnementet – her er årsagerne

Første skridt er altid det samme: sæt et netværkskabel direkte i routeren og mål igen. Viser den fuld hastighed på kabel, ligger problemet ikke hos udbyderen.

Typiske flaskehalse i københavnske boliger

• Kanalstøj fra nabonettene. Med 25-40 synlige net i opgangen kolliderer trafikken, især på 2,4 GHz, hvor kun tre kanaler ikke overlapper. Sæt faste kanaler frem for automatisk valg, og giv 2,4 og 5 GHz hvert sit navn, så nye enheder ikke falder ned på det langsomme bånd.
• Tykke mure og lange lejligheder. En klassisk københavnerlejlighed er smal og dyb, med bærende mure på tværs. Signalet skal igennem dem alle, og en kraftigere router flytter ikke grænsen nævneværdigt – det gør en bedre placering eller et kabel.
• Delt kapacitet på coax. Deler du kabelstammen med resten af opgangen, falder hastigheden om aftenen, når naboerne streamer. Det kan ikke løses med bedre udstyr, kun ved at skifte teknologi eller abonnement.
• Dobbelt NAT. Står både udbyderens boks og din egen router som router, får du to netværk oven i hinanden. Symptomerne er ustabil streaming, gaming med forbindelsesfejl og smart home-enheder, der ikke kan se hinanden.

Er det dækningen og ikke selve forbindelsen, der svigter, gennemgår vi router, mesh og kabling trin for trin på siden om fibernet og internet i hjemmet.

Wifi, der rækker hele vejen ud i lejligheden – mesh eller kabel?

I en toværelses på op til omkring 70 m² rækker én velplaceret router med wifi 6 næsten altid. Det afgørende er placeringen: flyt den ud af entreskabet og væk fra gulvet, og halvdelen af klagerne forsvinder. I lange tre- og fireværelseslejligheder og i maisonetter over to etager er ét punkt sjældent nok.

Her er forbeholdet mod mesh vigtigt: taler enhederne kun trådløst sammen, halveres hastigheden for hvert led – og gennem en bærende murstensvæg bliver det værre endnu. Kan der trækkes et kabel til det andet punkt, får du fuld hastighed hele vejen. I bevaringsværdige ejendomme gør vi det i eksisterende rør, langs fodpanel eller med fladkabel under gulvlisten, så der ikke bores unødigt.

Skal du selv købe udstyret, rådgiver vi om valget, før du bestiller – Ubiquiti UniFi, TP-Link Omada, Asus eller Fritz!Box afhængigt af boligen – og sætter det op bagefter, så kanaler, båndbredde og roaming passer til netop din lejlighed i stedet for fabriksindstillingen.

Er hovedproblemet dækningen og kanalstøjen i opgangen, har vi samlet vores erfaring på siden om wifi i København.

Andels- og ejerforeninger: fælles anlæg i opgangen

En stor del af Københavns boligmasse ligger i foreninger med et fælles anlæg: en central forbindelse i kælderen, en switch pr. opgang og et udtag i hver lejlighed. Det er billigt pr. bolig, men det flytter fejlfindingen: når en enkelt lejlighed mister nettet, skal man vide, om fejlen sidder i lejligheden, i opgangens switch eller i den fælles forbindelse.

Vi hjælper både den enkelte beboer og bestyrelser med at få dokumenteret, hvad der reelt ligger i kælderen, mærke porte op, så næste fejl tager minutter i stedet for timer, og sætte access points op i lange opgange og fælleslokaler. Har foreningen tv med i anlægget, kobler vi tv-opsætningen korrekt på samtidig.

Internet til kontor, butik og café i København

Erhvervslejemål i byen sidder ofte i de samme ældre ejendomme som boligerne – bagbygninger, kælderlokaler og etager med tykke skillevægge. Kravene er bare andre: kassesystemet skal kunne afregne i myldretiden, mødelokalet skal kunne holde et videomøde uden frys, og gæstenettet skal være adskilt fra det interne, så en kundes telefon ikke kan se firmaets printer og drev.

I praksis betyder det access points på kabel frem for forstærkere, adskilte netværk til drift og gæster, og – hvor oppetid er kritisk – en mobil backupforbindelse, der tager over automatisk, hvis den faste linje falder ud. I butikker og caféer lægger vi arbejdet uden for åbningstid, hvor det kan lade sig gøre, og dokumenterer målingerne før og efter.

Se, hvordan vi bygger og driver netværk for virksomheder, under netværk og drift til erhverv.

Hvornår kan du selv – og hvornår giver en tekniker mening?

Du kan selv: genstarte fiberboks og router i den rigtige rækkefølge (boks først, vent to minutter, så router), flytte routeren ud af entreskabet og op fra gulvet, opdatere firmware, vælge en fast kanal på 2,4 GHz i stedet for automatisk, og dele netværket i et 2,4 GHz- og et 5 GHz-navn.

Ring efter en tekniker, når nettet falder ud uden mønster, når du har byttet router to gange uden effekt, når det bagerste værelse stadig står uden dækning, når der skal føres kabel i en bevaringsværdig lejlighed, eller når tv-boks, IP-telefoni og smart home skal med over på en ny forbindelse, uden at noget holder op med at virke.

Vi kører fysisk ud – det er ikke telefonsupport – og løser opgaven på stedet. Vores ene faste central ligger i København, så vi er dagligt i brokvartererne, Indre By, Amager, Valby, Vanløse og Nordvest, ofte med besøg samme eller næste dag. Prisen er 589 kr. pr. påbegyndt halve time plus 149 kr. i transport, og de fleste opgaver er klaret på en til to timer.

Ofte stillede spørgsmål om fibernet og internet i København