Fibernet og internet i Herning

Herning er en af de byer i Midtjylland, hvor fiberen er lagt mest konsekvent ind – de fleste kvarterer har fiber på vejen, men det betyder ikke, at alle adresser er tilkoblet endnu. I parcelhuskvartererne omkring Birk, Gjellerup og Snejbjerg står mange huse med udnyttet tagetage eller tilbygning, hvor dækningen falder fra, så snart routeren står ved indføringen i bryggerset. I de tættere dele omkring midtbyen er det i stedet nabonetværkene, der fylder kanalerne.

Denne side samler det, vi rent faktisk møder, når vi kører ud til fibernet og internet i Herning: hvordan du finder ud af, hvad der ligger i din vej, hvad der sker på installationsdagen, hvorfor hastigheden sjældent matcher abonnementet, og hvornår det kan betale sig at få en tekniker ud i stedet for at bytte router igen.

Hvilket net ligger der på din adresse i Herning?

Der findes tre teknologier side om side i byen. Fiber leveres i store dele af Herning gennem et åbent net, hvor selve kablet ejes af ét selskab, mens du selv vælger, hvem du køber forbindelsen af – typisk Waoo, Fastspeed eller Hiper. Coax er det gamle kabel-tv-net, hvor Stofa leverer bredbånd oven på antenneanlægget; her deler du kapacitet med naboerne, og upload-hastigheden er markant lavere end på fiber. Mobilt bredbånd giver mening som backup eller i en midlertidig bolig, men ikke som fast forbindelse i et hus med mange brugere og enheder.

Den hurtigste måde at finde ud af det på: slå adressen op hos to-tre udbydere, og se om de tilbyder symmetriske hastigheder (fx 1000/1000). Symmetrisk upload er et sikkert tegn på fiber. Får du kun 1000/100 eller 500/50, sidder du på coax. Siger én udbyder nej og en anden ja, skyldes det som regel, at de ligger på hver sit net – ikke at der er fejl i opslaget.

Bor du til leje eller i en andelsboligforening, kan der allerede være en fælles aftale, du er dækket af. Spørg bestyrelsen eller udlejeren, før du bestiller privat – vi har flere gange stået i en bolig, hvor kunden havde betalt for en forbindelse, som foreningen i forvejen leverede via kælderen.

Sådan foregår en fiberinstallation – og hvad du selv skal huske

Fiberselskabet står for gravearbejdet frem til skel og indføringen i huset. Der går typisk 4-12 uger fra bestilling til teknikerbesøg. I nye parcelhuskvarterer går det ofte hurtigst, fordi tomrørene allerede ligger i jorden; i ældre kvarterer skal der graves, og der skal koordineres med vejmyndigheden.

Selve besøget

• Fiberen føres ind og termineres i en fiberboks (ONT) – ofte en Genexis- eller Nokia-boks på størrelse med en bog.
• Fra fiberboksen går et almindeligt netværkskabel til routeren. Den placering afgør resten: står fiberboksen i bryggerset eller garagen, står routeren det samme sted – og så er dækningen dårlig i stuen og på første sal.
• Teknikeren måler lyset på fiberen og tjekker, at forbindelsen står op. Han sætter som hovedregel ikke wifi, tv-bokse, printere eller smart home op.

Bed derfor om at få fiberboksen placeret så centralt i boligen som muligt, eller få trukket et kabel videre til det rum, hvor routeren skal stå. I et parcelhus med udnyttet tagetage er det her, man får lagt kablet til første sal – det er langt billigere på installationsdagen end bagefter.

Er dagen allerede overstået, og står du med en æske, en tv-boks og fem enheder, der skal på nettet, så kommer vi gerne ud og sætter netværket, tv'et og pc'en op for dig – uanset om forbindelsen kommer fra Waoo, Stofa, Fastspeed eller en helt fjerde udbyder, og uanset hvilket udstyr der allerede står i hjemmet.

Hastigheden matcher ikke abonnementet – her er årsagerne

Den klart hyppigste årsag er, at hastigheden måles over wifi. Sæt et netværkskabel direkte i routeren og mål igen. Viser den fulde hastighed på kabel, ligger problemet ikke hos udbyderen.

Typiske flaskehalse i en Herning-bolig

• Etageadskillelse med betondæk. I parcelhuse med udnyttet tagetage ligger der betondæk mellem stueplan og første sal, og wifi taber typisk halvdelen af hastigheden pr. adskillelse. Router i bryggerset betyder dårlig dækning ovenpå.
• Tilbygning og garage. Her hvor huset er udvidet over tid, skal signalet ofte igennem en ydermur ekstra. Udestue, carport og garage kræver deres eget punkt – og udstyr der tåler fugt og temperatursving, hvis det skal stå ude.
• Kanalstøj i tætte kvarterer. I rækkehusområder kan der ligge 20-30 synlige nabonetværk. På 2,4 GHz er der reelt kun tre kanaler, der ikke overlapper. Løsningen er at flytte alt, der kan flyttes, til 5 GHz og låse kanalen fast i stedet for automatisk valg.
• Dobbelt NAT. Står både udbyderens boks og din egen router som router, får du to netværk oven i hinanden. Det giver ustabil streaming, problemer med gaming og smart home-enheder, der ikke kan finde hinanden.

Er det dækningen og ikke selve forbindelsen, der svigter, er der en grundig gennemgang af årsager og løsninger på vores side om fibernet og internet i hjemmet, hvor vi gennemgår router, mesh og kabling trin for trin.

Wifi, der rækker hele vejen rundt – mesh eller kabel?

I en lejlighed eller et mindre rækkehus på op til omkring 90 m² er én velplaceret router med wifi 6 næsten altid nok. Problemet er sjældent styrken, men placeringen: står routeren i entréen bag en skabslåge, taber du mere end halvdelen af signalet, før det overhovedet kommer ud i stuen.

I parcelhuse i to plan, huse med tilbygning eller boliger med garage og udestue giver mesh mening. Vigtigt forbehold: et mesh-system, hvor enhederne kun taler sammen trådløst, halverer hastigheden for hvert led. Kan du trække et netværkskabel til det andet punkt – gennem et tomrør, langs fodpanelet eller op ad en kabelkanal – får du den fulde hastighed hele vejen. Vi trækker kabel, hvor det kan lade sig gøre, og bruger trådløs backhaul, hvor det ikke kan.

Skal du selv købe udstyret, rådgiver vi om det rigtige valg, før du bestiller – hvad enten det bliver Ubiquiti UniFi, TP-Link Omada, Asus eller Fritz!Box – og sætter det op bagefter, så kanaler, båndbredde og roaming er indstillet til netop din bolig i stedet for fabriksindstillingen.

Internet til kontor, butik og produktion i Herning

Herning er en erhvervsby, og mange af de virksomheder vi hjælper, har produktion, kontor og lager i samme bygning. Det stiller krav om adskilte net: maskiner og produktionsudstyr skal ikke ligge på samme netværk som gæster og kontor, og betalingsterminalen skal være afskærmet. Det løses med VLAN og et erhvervsegnet access point-setup, ikke med en forstærker fra et supermarked.

I lager- og produktionshaller er det stålkonstruktionerne og højden til loftet, der afgør dækningen – her måler vi altid på stedet, før vi dimensionerer antallet af access points. Er oppetid kritisk, bør der ligge en mobil backupforbindelse, som tager over automatisk, hvis fiberen falder ud. Vi lægger arbejdet uden for åbningstid, så driften ikke afbrydes, og vi dokumenterer målingerne før og efter, så forbedringen kan ses.

Se, hvordan vi bygger og driver netværk for virksomheder, under netværk og drift til erhverv.

Hvornår kan du selv – og hvornår giver en tekniker mening?

Du kan selv: genstarte fiberboks og router i den rigtige rækkefølge (boks først, vent to minutter, så router), flytte routeren væk fra gulvet og metalgenstande, opdatere firmware, og dele netværket i et 2,4 GHz- og et 5 GHz-navn, så gamle enheder ikke trækker de nye ned.

Ring efter en tekniker, når forbindelsen falder ud på bestemte tidspunkter uden mønster, når du har byttet router to gange uden effekt, når der skal trækkes kabel mellem etager eller ud til tilbygningen, eller når tv-boks, IP-telefoni og smart home skal med over på en ny forbindelse uden at noget holder op med at virke.

Vi kører fysisk ud – det er ikke telefonsupport – og løser opgaven på stedet. Vores vestjyske central ligger i Esbjerg, så vi kører fast i Herning-området. Prisen er 589 kr. pr. påbegyndt halve time plus 149 kr. i transport, og de fleste opgaver er klaret på en til to timer.

Ofte stillede spørgsmål om fibernet og internet i Herning